Workshop (gruppe)

kr. 2.500,00

Jeg afholder kunstterapeutiske workshops lørdage fra kl. 11-14 i Vanløse. Der er ca. 4 uger imellem, og man tilmelder sig alle gange. Det er vigtigt for at skabe tryghed i gruppen og kontinuitet i deltagernes proces. Gruppestørrelsen er højst 4 og mindst 2 deltagere.

Med udgangspunkt i deltagernes livserfaringer arbejder vi i dybden ved hjælp af   kunstterapeutiske øvelser, hvor vi bruger fx maleri, skrivning, bevægelse og tegning.

Vi arbejder dybt og forandrende i det tempo, som giver mening for den enkelte deltager. Øvelserne skaber ofte en overraskende kontakt til ubevidste områder, og det gør det muligt både at erkende og begynde en heling af det, der har brug for at blive helet.

Vi gennemgår i fællesskab deltagernes processer, og her er gruppen en vigtig del af processen, idet deltagerne støtter hinanden 100%, når vi arbejder. Der stilles interesserede og åbne spørgsmål til malerier, tegninger, figurer – uanset hvad vi arbejder med, så er der en varm og tillidsfuld atmosfære.

Der er grin og gråd og dans og bevægelse, og tit lyder der kommentarer som ”Åh, ja – det var det, det handlede om!!!!” eller ”Her fik jeg lige dagens tema præsenteret!”, når vi indleder workshoppen med ”bagsidetegninger”. Bagsideteknik er en meget effektiv metode til ”iblødsætning” af dit indre, inden vi går i gang med dagens program.

Vi lytter til musik og bevæger os eller danser, ind imellem som indledning til indre fordybelse, andre gange for at få gang i kroppen.

Når vi slutter dagen af aftaler den enkelte med sig selv, hvilke ritualer der vil være gode for at fastholde den proces, der er sat i gang.

Du behøver ikke at have malet eller tegnet før, det skal jeg nok hjælpe med.

Du forventes at have en vis erfaring med personligt udviklingsarbejde, og du optages i gruppen efter aftale med mig

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.