Kort om mig og mit sted

I mange år har jeg haft en drøm om at skabe et sted, hvor jeg både kan tilbyde hjælp til børn og unge med læseudfordringer, afholde kreative workshops og sælge eksklusive prints af mine malerier.

Det kan jeg i mit lyse lokale lige midt i Vanløse overfor Metro-stationen. Her er både rummelighed og god stemning, og her kan jeg realisere drømmen sammen med jer.

Den første lørdag hver måned holder jeg åbent hus fra kl. 11-14 på Jernbane Allé 45G, 3. sal. Alle er velkomne til at komme forbi og høre om min læseundervisning og kreative workshops. Ring eller skriv på mobil 4114 2171, hvis I kommer.

Der er kaffe/te, juice og vand.

Læseundervisning

I mit lokale underviser jeg og skaber rigtig gode resultater i samarbejde med  forældre og ved hjælp af materialer og metode fra Alkalær (Alle kan lære at læse).

Jeg blev uddannet lærer i 1995 og har mange års erfaring med undervisning i Folkeskolen og senest på en privat skole i Hellerup.

Eksklusive Giclée-tryk

I 2006 startede jeg på en 4-årig uddannelse på Institut for Kunstterapi i Gadbjerg udenfor Vejle.

Her blev min lyst til at male vakt, og jeg malede med stor begejstring, når jeg var afsted på uddannelse.

Maleriet var intuitivt og efterfølgende har jeg deltaget i flere kurser hos Bjørn Ignatius og Anne Lorenzen/Christina Hollensen, hvor jeg også har arbejdet med teknikker.

Senest er jeg begyndt at sælge giclee-tryk af mine malerier, og jeg har udstillinger på vej.  Jeg deltager jævnligt i kurser og konsultationer hos bl.a. Bjørn Ignatius og Jørn Bork for hele tiden at udvikle mit udtryk.

Kunst i Haven

I august 2020 udstillede jeg for første gang nogle af mine billede til et arrangement i Københavns Højskoleforening i Vanløse. Det hed ”Kunst i haven”, og der var mange forskellige udstillere.

Kreative Workshops

I mine lyse lokaler afholder jeg også kreative workshops 1-2 gange om måneden.  I 2009 blev jeg færdig som kunstterapeut fra Institut for Kunstterapi i Jylland, og det har klædt mig på til at afholde kreative workshops med stor succes.  Jeg henvender mig både til nybegyndere indenfor personlig udvikling of mennesker, som har arbejdet med sig selv i mange år.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.